GODT DESIGN
BÆREDYGTIG PRODUKTION
ETISK SAMHANDEL
KUNDESERVICE 86 15 11 58
INDKØBSKURV (0) 0,00 DKK
<< TILBAGE

DESIGNERE

GODT DESIGN

I Just Business søger vi hele tiden efter nye, lovende designtalenter og krydrer det med etablerede navne, blandt hvilke der heldigvis er et stigende antal, som meget gerne vil arbejde med Fair Trade.

Indtil videre har vi haft det privilegium at samarbejde med en række dygtige og sympatiske folk, som vi med stor fornøjelse præsenterer lidt nærmere her nedenfor.

Jonas Pedersen

Jonas Pedersen er endnu et ungt navn i dansk design, men uden tvivl en designer vi kommer til at høre meget mere til. I sin beskedne virketid som designer har han allerede vundet flere æresbevisninger og han står bag en fælles møbelserie, som er overgået til produktion og salg hos Trip Trap Danmark A/S. Jonas har også lige i april 2012 fået en pris fra Bo bedre som en af de nye upcoming designere, der skal holdes øje med.

Følg Jonas her: http://jonas-pedersen.blogspot.com/ 

 

Søren Ulrik Petersen

Søren Ulrik Petersen er efterhånden et veletableret navn indenfor dansk møbeldesign. Han har udstillet et utal af steder, bl.a. Museum of Modern Art, New York, og ligeledes modtaget et utal af æresbevisninger og legater.

”Søren Ulrik Petersen har i sit virke som designer stædigt holdt fast i sin legende tilgang i arbejdet og forsømmer aldrig en lejlighed til at lade fantasiens kraft gå forud for merkantile betragtninger. Han formår gang på gang at kombinere det praktiske og funktionelle med det overraskende og underfundige.” Planken Ud Prisen 2007.

Søren Ulrik og Jonas deltog i en fælles designrejse med Fair Trade Danmark og Just Business til Nicaragua med det formål at udvikle nye produkter til fremstilling hos vores nicaraguanske partnere. De første af produkterne bliver lanceret på Formland i januar 2012.

Læs mere om Søren Ulrik og hans tegnestue på www.sup.dk

 

Thomas Brinch-Møller

Thomas Brinch-Møller er uddannet modelsnedker og Industriel Designer, og har siden 1997 arbejdet professionelt med produktudvikling og design. Med en fascination af funktionalitet, enkelthed og uniqueness har han altid stræbt efter at opfylde denne kombination i sine designs og produktudviklinger.

”Arbejdet med at kombinere dansk design og Fair Trade produktion er en spændende udvikling som giver nye og unikke produkter til den moderne forbruger. Det er en disciplin, som med tiden vil komme mange mennesker til gavn, og dermed give produkterne nye identiteter og mening på flere niveauer. Det er som designer en stor tilfredsstillelse at arbejde med denne type produkter, og med disse forudsætninger”.

Thomas har www.GreenGrassValley.dk, hvor han designer for en række internationale producenter på freelance basis. Han har to gange vundet Red Dot Award, to gange Design Spot Award og flere andre æresbevisninger.

Thomas har designet ’Maya’ til os, et klassisk holdbart stykke legetøj, som vi håber kun er den første i en lille serie.

Pia Fleng Sandal

Pia Fleng Sandal er kandidatstuderende ved Institut for Design på Arki­tektskolen Aarhus. Hun arbejder primært med produktdesign, men er generelt fascineret af rum, form og objekter.

“Jeg mener, et godt design har et tydeligt koncept, der er brugerven­ligt og formet smukt i forhold til konteksten. Godt design er ikke blot til pynt, det skal interagere og kommunikere med omverdenen.”



  
JUST BUSINESS APS - Blåholtvej 1 - 3770 Allinge - Telefon 86151158 - E-mail shop@just-business.dk - CVR 31478294